Vivian Andersen

  • Vivian Andersen

    Kontaktoplysninger

    E-mail: viven@vejle.dk
    Telefon: 30544946
    Adresse: Roarsvej 13, 7080 Børkop

I min dagligdag, sætter jeg stor pris på, at vi kan være ærlige overfor hinanden. Åbenhed betyder også rigtig meget for mig, da min hverdag bliver meget bedre, når man snakker om tingene.

Jeg elsker naturen og derfor tager jeg også gerne mine dagplejebørn med på tur. En tur på landet, på legepladsen, hos kollegaer eller bare en gå-tur. Så samler vi ting fra naturen, som vi rører ved og snakker om og derfor har fokus på sanser og sprog. En gang om måneden er jeg i hallen og er der hele dagen. Det nyder både børnene og jeg. Da børnegruppen varierer meget aldersmæssigt, vil der være perioder hvor vi er mindre væk fra hjemmet end andre. Vi synger næsten hver dag, og laver sanglege og danser til musikken. Jeg elsker også at bage 😊

Højtiderne jul, påske og vores årlige tur til Mørkholt er godt for børnene, da de lærer at være sammen med mange børn, og lærer om traditioner.

Jeg har arbejdet som dagplejer siden 2005, og er født i 1971. Jeg er gift og har et hjemmeboende barn fra 1999 og vi har en lille hund.

Jeg glæder mig til at lære jer og jeres barn at kende

Tilknytning

Dagplejepædagog: Inge Vibeager Hummel
Skriv dit barn op til dagpleje