Trine Nørmark Pedersen

  • Trine Nørmark Pedersen

    Kontaktoplysninger

    E-mail: trnpe@vejle.dk
    Telefon: 30545326
    Adresse: Trojavej 4, 7100 Vejle

Velkommen i min dagpleje.

 

Jeg hedder Trine og er fra årgang 1976.

Jeg lever sammen med min mand og vores to sønner: Rasmus (2003) og Emil (2007). Vores hjem er rummeligt, røgfrit og allergivenligt.

Jeg er startet som dagplejer 1, april 2018..

Jeg er uddannet pædagog i 2002, og har siden 2004 arbejdet med vuggestuebørn (0-3 årige).

Jeg har kursus i ICDP (Relations- og Ressourcepædagogik), samt et modul af “social inklusion” - uddannelsen.

Jeg brænder for arbejdet med de 0-3 årige, og har erfaring og viden om at skabe et stimulerende og udviklende miljø for det lille barn - både inde og ude. Jeg er vant til at arbejde ud fra de 6 pædagogiske læreplanstemaer.

I mit arbejde har jeg meget fokus på trivsel - for at skabe de bedste betingelser for udvikling og læring.

Jeg vægter at være anerkendende - at skabe et positivt miljø, hvor der er plads til nærhed, omsorg, ro, tryghed og en masse knus og sproglig opmærksomhed.

Jeg er meget bevidst om at skabe rum til legen, hvor jeg lader barnet følge eget spor, undgår unødig afbrydelse og lader kreativiteten udvikle sig - til tider er jeg en del af legen og andre gange er jeg på sidelinien, støtter guider og vejleder.

Jeg har meget fokus på barnets udvikling af  selvhjulpenhed - det sker ved at lade barnet få lov at tage del i de hverdagsopgaver der naturligt opstår.

Jeg vægter et godt og respektfuldt forældresamarbejde hvor der er tillid og tryghed til en dialog omkring barnets trivsel og udvikling.

En gang i ugen er jeg i heldagslegestue…. Hvor vi mødes med andre børn og dagplejere på Uhrhøj.

Jeg samarbejder med Lotte Johansen (dagplejepædagog) til sparring og udvikling af den pædagogiske praksis.

Både jeg og min familie glæder os meget til at hilse på jer og blive et positivt supplement til jeres familie.

Tilknytning

Skriv dit barn op til dagpleje