Tina Mortensen

  • Tina Mortensen

    Kontaktoplysninger

    E-mail: tstmo@vejle.dk
    Telefon: 30544639
    Adresse: Vindingvej 60, 7100 Vejle

VELKOMMEN TIL MIN DAGPLEJE

Mit ønske er at skabe et trygt og omsorgsfuldt miljø med en nærværende voksen, hvor børnene trives, og hvor I som forældre er trygge ved at aflevere jeres barn.             
                                                                                                                                              

TING JEG VÆGTER HØJT I MIN HVERDAG
- Det at være ude prioriterer jeg højt, så når børnene og vejret tillader det, er vi ude.
- At tilrettelægge min hverdag efter børnenes behov, og give tid til ro og fordybelse.
- Et godt forældresamarbejde med åbenhed og ærlighed.
- Den tætte kontakt til det enkelte barn.
- At gøre børnene selvhjulpne.
- At lære børnene de danske traditioner, og give dem kendskab til lokalområdet.
- At være kreativ
- At give børnene en sund og nærende kost.

ARBEJDSMETODE
Jeg arbejder ud fra ICDP (relationsarbejde mellem voksen og barn) og ud fra de 4 årstider. Ved at følge årets gang kommer jeg godt omkring de 6 temaer i de pædagogiske læreplaner.
- Sprog                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                        - Kulturelle udtryksformer
- Natur og naturfænomener
- Personlig udvikling
- Krop og bevægelse
- Sociale kompetencer                                                                                                                                                                                            

BARNETS BOG
Jeg laver barnets bog, som er opbygget efter de pædagogiske læreplanstemaer. Bogen indeholder iagttagelser, processer, billeder og beskrivelser af hvad jeres barn oplever i den tid, det er i dagpleje hos mig. Bogen er en personlig bog, som altid kan lånes med hjem og læses sammen med eventuelle bedsteforældre, og når barnet så stopper hos mig, får det bogen med hjem.

BABYTEGN
Jeg bruger babytegn her i dagplejen (skal ikke forveksles med fx tegn til tale eller tegnsprog for døve). Babytegn tager afsæt i kropslige udtryk og fagter, som allerede naturligt bruges mellem små børn og voksne. Ved at bruge tegnene bevidst og systematisk får børnene et redskab at kommunikere med, før de kan tale. Det øger deres mulighed at blive forstået. Det helt unikke er, at børnene kan starte samtaler og formidle deres tanker og behov. Det synes jeg er fantastisk.

NYHEDSBREVE
Jeg skriver nyhedsbreve 2 gange om året, for at fortælle lidt om, hvor vi er lige nu, hvad der skal fokus på og hvad vi har arbejdet med i den forgangne periode.

LEGESTUE
Jeg er tilknyttet en legstuegruppe i Grejsdalen, som består af 4 friske piger og deres 16 børn. Vi holder legestue hver anden uge i festsalen ved Grejsdalens børnehus og hver anden uge i klubhuset på stadion.                                                                                                                                                       I legestuen lærer børnene at forholde sig til en større gruppe børn i trygge omgivelser, udfolde sig motorisk og følelsesmæssigt med støtte fra os voksne.                                                           
Legestuen er også stedet, hvor vi dagplejere deler oplevelser, viden, får støtte/råd/snak om eventuelle problemstillinger.

PÆDAGOG
Den tilsynsførende pædagog hos mig hedder Mariann Lund. Hos hende får jeg råd, vejledning, støtte/en snak om eventuelle problemstillinger. Hun er min sparringspartner i forbindelse med børnenes udvikling og trivsel. MIN

FAMILIE
Jeg er gift med Claus, og sammen har vi 2 dejlige børn Thomas fra ´97 og Julie fra ´01. Desuden tæller vores familie også en lille bomuldshund.                                                                                                                                Vores hjem er et ikke-ryger hjem.               
Jeg har været ansat som dagplejer i vejle Kommune siden januar 2003. Inden jeg blev dagplejer, har jeg taget en højere handelseksamen, arbejdet en del år som pædagogmedhjælper i forskellige institutioner og været nogle år på fabrik.

Se årsplan for Haver til maver 2015 her

Tilknytning

Dagplejepædagog: Berit Kollerup Andersen
Skriv dit barn op til dagpleje