Mette Damgaard

  • Mette Damgaard

    Kontaktoplysninger

    E-mail: mtjoh@vejle.dk
    Adresse: Bjerrevænget 25, 7080 Brejning

Hos mig ønsker jeg at tryghed og genkendelighed er kendetegnene og bruger god tid på at børnene får en god start og dag hos mig.

Jeg nyder at være i de små børns selskab og elsker at udvikle mig sammen med dem, lege sammen med dem og yde den omsorg for dem som de har brug for. Her bliver knuset, krammet og nysset.

I min dagpleje vil fokus være på børnenes behov og ud fra dem vurdere jeg hvad dagen skal/kan indeholde

Der tages højde for børnenes forskellige behov for at sove, og for at vi kan være fordybet med noget så tiden rykker sig.

Med ærlighed kommer vi længst, og jeg forventer hvis der er noget der undre jer, at I kommer til mig og jeg vil komme til jer. Sammen finder vi en løsning. Ærlighed og åbenhed med plads til forskellighed, giver godt samarbejde.

Hos mig er der god plads til at lege på. Jeg har et legeværelse, fordeler gang, alrum og køkken hvor børnene kan opholde sig. Så her er også mulighed for at trække sig og finde ro.

Jeg skaber hygge omkring måltiderne f.eks. Lys på bordet, blomster som børnene har plukket, stille musik, en serviet, og prøver at holde lidt bordskik, da jeg synes måltidet indeholder meget mere end mad.

Jeg vægter at komme ud hverdag, næsten uanset hvad vejret måtte tilbyde.

Vi går på ture i byen/skoven/stranden og besøger legepladser, bakker og anderledes terræn for at udfordre motorikken og få anderledes oplevelser end hvad de hjemlige rammer kan tilbyde. Vi snakker om de ting vi møder på vores vej og fordyber os i det som børnene bliver betaget af.

Jeg er i gruppe med nogle dejlige kollegaer, hvor vi besøger hinanden, tager på tur med hinanden, er i heldags legestue sammen. Hele Brejnings dagplejer mødes og er sammen hver 2. fredag i vinterhalv året i Børnehuset blækspruttens sal. Alt sammen for at børnene stille og rolige vender sig til at skulle være en del af et større fællesskab og for at få kendskab til evt. gæsteplejere og for at få sparring og samarbejde omkring hvad der sker i børne gruppen.

Berit Kollerup Andersenen min dagplejepædagog og vil komme og være hos os indimellem.

Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet i daginstitution fra 1998 til 2016 hvor jeg tog springet og blev dagplejer.

Jeg bor sammen med min mand Mikael og vores 3 drenge Nicholaj, Matthias, Jonas og vores hund Chapper. Vores hus er røgfrit.

Tilknytning

Dagplejepædagog: Berit Kollerup Andersen
Skriv dit barn op til dagpleje