• Kontaktoplysninger

Velkommen i min dagpleje

Jeg hedder Malene og jeg bor i Gauerslund, og jeg glæder mig til at møde jer.

Jeg lægger meget vægt på, at børn samt forældre er trygge og glade ved at komme i vores hjem. Der skal være en god relation til hinanden og til det enkelte barn.

Jeg mener det er vigtig, at vi kommer ud hver dag enten i haven, hvor der er aktiviteter for alle i legehusene, på cykel banen, i den store sandkasse, gyngerne og rutsjebanerne. Legepladsen i laden er også et godt sted i sol og regn. Det bliver også til opdagelsesture med vores fine ladcykel samt gåture i lokal området.

Vi besøger også andre dagplejer, så børn og voksne får kendskab til hinanden, og styrker relationer til gæstedagplejen. Hver onsdag går vi i legestue, hvor vi er 3 dagplejer der mødes og skaber leg og læring for børnene. Det er i Bamses hus i Børkop, hvor børnene afleveres og hentes. Vi er i børnehaven Blæksprutten hver fredag formiddag i vinter halvåret, hvor vi leger på tværs og skaber fællesskaber.  

I forhold til leg og læring arbejder jeg med: Vi synger – tegner – danser – gynger – læser – perler – dukker – laver puslespil – køre med biler – leg i boldrum – leg i køkkenet – hopper på balance puder – telt med kravle rør – naturen - værdsætter motorisk leg inde som ude.

Jeg samarbejder med de andre dagplejer i området og min dagplejepædagog hedder Hanne.

Jeg har været ansat siden 1. januar 2016

Jeg er fra 1983 og bor på en ældre gård sammen med min mand og vores 4 børn. Vi har indrettet huset så dagplejebørnene har deres egen del af huset med god plads, det giver en dejlig ro og tryghed for børnene i hverdagen.

Vi har en lille allergivenlig hund og vores hjem er røgfrit.

Jeg har tidligere været privat børnepasser og har dagplejens grundkursus.

Hilsen Malene   

Tilknytning

Dagplejepædagog: Hanne Seidenfaden
Skriv dit barn op til dagpleje