Lene Jørgensen

  • Lene Jørgensen

    Kontaktoplysninger

    E-mail: lenmj@vejle.dk
    Telefon: 30544912
    Adresse: Syrenvej 14, 7080 Børkop

I min dagpleje ønsker jeg et åbent og trygt samarbejde med forældrene, hvilket er med til at give nogle trygge og glade børn. Jeg lægger vægt på at være ude i naturen, både i min egen have, men også gåture, til biblioteket, i parken, til møllen, og flere gange om ugen mødes vi med andre dagplejere og børn ved en stor fælles legeplads, hvilket er med til at udvikle deres sociale færdigheder.

I min tid med børnene synger vi, tegner, læser, laver puslespil, vi bager, leger og vi laver kreative aktiviteter udefra årstiderne. Fredag i ulige uger er vi i heldags legestue (Bamses Hus), sammen med gruppen, bestående af 4 dagplejere, hvor børnene møder ind og bliver afhentet, efter en dag fyldt med sjov og kreative aktiviteter.

I min hverdag som dagplejer lægger jeg vægt på:

- At børnene er trygge og glade hos mig

- At I som forældre er trygge ved at aflevere jeres barn hos mig

- At børnene får tid og plads til leg og læring både inde og ude

- At børnene får sund og varieret kost

- At hjælpe børnene med at lære at begå sig i et fællesskab

- At forberede børnene til den bedst mulige overgang til børnehaven.


Jeg er født i 1959 i KBH og uddannet kontorassistent.

Jeg flyttede til Børkop i 1987 og startede som dagpleje i eget hjem i 1992.

Jeg er gift med Finn, vi har sammen 3 voksne, udeboende børn og 5 skønne børnebørn.

Vi er et ikke-rygerhjem og har ingen husdyr.

Tilknytning

Dagplejepædagog: Mariann Lund
Skriv dit barn op til dagpleje