Karin A. Jensen

  • Karin A. Jensen

    Kontaktoplysninger

    E-mail: kaaje@vejle.dk
    Adresse: Lærkevej 52, 7080 Børkop

I det daglige har jeg en nogenlunde fast stuktur - med plads til ændringer for at tage hensyn til hvert enkelt barn - da jeg synes det giver tryghed og stabilitet. Det er også meget vigtigt for mig, at alle børn i gruppen bliver set og hørt. Derudover er jeg meget bevidst om at børnene udvikler sig socialt som gruppe  og respekterer hinanden og at alle trives og er med i fællesskabet, både om det   er leg inde som ude, eller planlagte aktiviteter som at tegne,læse bøger ,synge  eller lægge puslespil.

Vi kommer ud i den friske luft hverdag. Vi leger i haven eller går en tur og  snakker om det vi ser, tager på legepladsen, fodrer ænder eller tager på besøg  hos en  kollega. 2 gange om måneden er vi i heldags legestue med min gruppe af faste dagplejere og deres børn i Bamses Hus.   Jeg vægter et godt samarbejde med jer forældre - på gensidig respekt , åbenhed og på tillid til hinanden så jeres barn får en god hverdag hos mig.    Jeg er født i 1965 og er oprindeligt uddannet i butik og jeg har også en kontoruddannelse og har erhvervserfaring inden for andre områder, men i 1999 var jeg så heldig at jeg blev ansat som dagplejer - et arbejde jeg er meget glad for.

Jeg bor sammen med Michael, der arbejder som teamleder i Vejle. Sammen har vi 2 drenge, født i 1995 og 1998 og vi har 2 katte.

Jeg glæder mig til at byde Jer og jeres barn velkommen

På gensyn

Tilknytning

Dagplejepædagog: Hanne Seidenfaden
Skriv dit barn op til dagpleje