Helle Kruse Brøchner

  • Helle Kruse Brøchner

    Kontaktoplysninger

    E-mail: hekbr@vejle.dk
    Adresse: Eskimovej 42, 7100 Vejle

En dag i dagplejen tilrettelægger jeg efter, hvordan børnegruppen er sammensat aldersmæssigt, samt hvordan børnene har det på dagen.

Jeg lægger stor vægt på at være tydelig og give børnene:

Omsorg – Tryghed - Kærlighed

Vi læser og synger, lytter til musik og danser, desuden siger vi rim og remser.

Jeg snakker med børnene om årstider, og f.eks. om foråret når alt begynder at spirer, sår børnene karse, vander det og ser det komme op og blive grønt.

Jeg arbejder med at børnene skal være selvhjulpne, da de opnår selvtillid af ”at kunne selv”, og dermed bliver klar til børnehavelivet.
Det er vigtigt for mig, at børnene bliver sociale, og lærer at tage hensyn til hinanden.

Jeg lægger stor vægt på sund kost, og at børnene bliver præsenteret for meget forskelligt mad – og dermed får madmod.

Når vi spiser, har vi en hyggelig stund sammen. Vi tænder stearinlys, og snakker om den mad vi spiser. Børnene sender fade og skåle rundt, og dermed lærer de god madkultur.

Vi er ude hver dag, hvor længe afgøre vejrsituationen og børnenes alder.  

Når vi leger i haven, eller når vi går en tur, kigger vi på de små dyr, som kribler og krabler nede i jordbunden. Her snakker vi om vigtigheden i at være gode ved dyrene.

Vi er i heldagslegestue hver anden uge, hvor børnene lærer at være sammen i en større gruppe. Vi er i hallen ca.2 gange om mdr. hvor vi arbejder meget med motorik.

Det er vigtigt for mig at have en åben dialog, hvor der er plads til forskelligheder, så i som forældre kan være trygge, ved at aflevere jeres barn hos mig.

Mine sparringspartnere er mine kollegaer og min dagplejepædagog.

Jeg har været ansat som dagplejer ved Vejle Kommune siden februar 1995.

Jeg er gift med Henning, og sammen har vi 3 piger. Maja fra 1994, Mette fra 1996, Mathilde fra 2002.

Tilknytning

Dagplejepædagog: Hanne Seidenfaden
Legestue: Søndermarken A
Skriv dit barn op til dagpleje