Hanne Jensen

  • Hanne Jensen

    Kontaktoplysninger

    E-mail: hanje@vejle.dk
    Telefon: 45
    Adresse: Smalager 46, 7120 Vejle Øst

Hannes dagpleje profil.

Lidt om mig og min familie
Velkommen i dagpleje hos mig. Jeg er gift med Mogens, som jeg har to børn med, Mikkel  og Camilla.  Mikkel  der er 22 bor stadig hjemme. Jeg har været dagplejer i Vejle kommune siden 1984, så jeg har haft mange dejlige børn igennem mit hjem i årenes løb.

Lidt om hverdagen hos mig og hvilke værdier jeg sætter højt
Jeg gør meget ud af at starte dagen med at modtage børnene ved at tænde stearinlys og dække bord til dem der skal spise morgenmad hos mig.  Når børnene kommer, bliver de altid mødt med et smil og et godmorgen. Jeg har altid en  dialog med forældrene, med henblik på om deres børn har haft en god nat og hvordan de ellers har det, således at Jeg er bevidst om, hvis barnet ikke har appetit eller ikke leger og trives som det plejer. Det er vigtigt for barnet at vi i fællesskab får sagt ordentlig farvel og god dag til mor og far.                                                           

I forhold til de 6 lærerplanstemaer er vi  ude at gå tur hver dag hvis vejret tillader det. Nogle dage går vi en tur til bækken, fodre heste, besøger dyrene på Troldebakken, går i skoven eller til vandet, besøger andre dagplejere og deres børn. Vi laver også mange almindelige hverdags ting, såsom at gå til postkassen, handle ind til frokosten og dække bord hertil eller bage boller til eftermiddags maden, jeg gør meget ud af at der er tid til fordybelse så at hoppe i vandpytter bruger vi gerne en hele formiddagen på .

Vi gør meget ud af at fejre fødselsdage og årets højtider. Der er altid flag fremme til børnene på deres fødselsdag og vi synger fødselsdagssang flere gange i løbet af dagen. Til fastelavn klæder vi os ud og slår katten af tønden og til påske laver vi gækkebreve. Om foråret går vi på Troldebakken og ser fårene blive klippet, om efteråret samler vi æbler og går på Troldebakken og presser æblerne til æblesaft. Til halloween laver vi græskarmand og sætter lys i og stiller den udenfor døren, og til jul laver vi juledekorationer og har julehygge hvor julemanden kommer på besøg.

Jeg kan rigtig godt lide at forældrene på tværs også har det godt med hinanden og med at komme i mit hjem, derfor holder jeg en kaffedag den sidste torsdag i hver måned, hvor der er friskbagte boller og kaffe på kanden. Det giver mulighed for forældrene at sætte sig ned og snakke sammen om de fælles oplevelser som deres børn deler i dagligdagen, planlægning af ferie og de kan stille spørgsmål eller vi kan tage emner op som de gerne vil snakke om. 

Jeg lægger  meget vægt på, at barnet skal være trygt og at der skal være ro omkring de ting vi foretager os og at der er plads til at sætte grænser. Barnet skal have omsorg, kærlighed og faste rammer og samtidig lære at blive sociale. Børnene udvikler den sociale kompetance ved  at jeg ugentligt går i heldagslegestue med to kolleger og deres dagplejebørn. Vi synger, maler og bager og så leger vi udenfor, hvor der er et stort indhegnet grønt område med sandkasse. Legestuen ligger ved siden af byg og leg, hvor der er forskellige dyr vi besøger og snakker om.

Med venlig hilsen
Hanne Jensen

Tilknytning

Dagplejepædagog: Charlotte Ysøe
Skriv dit barn op til dagpleje