Diana Jørgensen Hansen

  • Diana Jørgensen Hansen

    Kontaktoplysninger

    E-mail: diajh@vejle.dk
    Telefon: 30545398
    Adresse: Hærvejen 243, 7323 Give

Jeg vægter meget, at børnene er trygge og glade.

Når børn er i trygge omgivelser, så er de motiverede til at modtage læring....

Jeg er en glad og åben person. Jeg gør meget ud af at informere de enkelte forældre om, hvad vi netop har lavet i dag. Jeg møder børnene i øjenhøjde, så både børn og forældre hver dag føler sig velkomme, set og hørt. Jeg tager udgangspunkt i det enkelte barns udvikling. Det giver mig en god fornemmelse af det enkelte barn.

 Jeg holder af at bruge det uden dørs rum, da der er mange muligheder for børnene at udfolde sig på. Jeg har en stor legeplads, hvor der er motoriske udfordringer. Derudover har jeg en skov-trylleskoven, hvor der er en sti, hvor vi kan gå på opdagelse efter regnorme og nogle af de mange vinbjergsnegle vi har og som vi skriver nr. på. Vi går ofte tur rundt i haven, kigger på blomster, sætter os på en stor sten og snakker om naturen. Vi følger årstiderne, sår, planter, og ser det spire og senere høster vi. Vi har en traktor i vores skur, som vi også lige skal ind og kikke på.

Vi ved, at børn gennem leg danner venskaber.

Det er gennem den frie leg at børnene udvikler sig. At se to børn finde ud af at lege sammen eller lege den samme leg parallelt, gør mig glad. F.eks. at de kører på scooter på gårdspladsen og samler sten i vognen eller laver mad i sandkassen til hinanden.

Det er vigtigt at børnene bliver selvhjulpne, samtidigt med, at de får den hjælp de skal bruge.

Vi er ude hver dag, da jeg siden 2012 har været natur dagplejer, jeg arbejder ud fra friluftsråddet ”De Grønne Spire kriterier”, så hos mig er der ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning. www.grønnespire.dk

Min mand og jeg bor på en lille ejendom. Vi har 3 hjemmeboende børn, en hund og to katte. Vi har kvier på marken, som om sommeren går lige ved siden af vores legeplads. Dem kigger vi ofte på, snakker om og fodrer.

Jeg har været dagplejer siden 2007.

Jeg er uddannet salgs assistent inden for børnetøj. Jeg har tidligere arbejdet i en børnehave og vuggestue samt arbejdet som gravermedhjælper.

Her kan du læse min årsplan for Grønne Spirer

Tilknytning

Dagplejepædagog: Lene Nielsen
Skriv dit barn op til dagpleje